Historien om Smart Fortwo, Smart car

Smarts navn står for en kombination af Swatch Mercedes art, forkortet til Smart. Navnet siger en del om mærkets historie. Oprindeligt var det Nicolas Hayek, en libanesisk født schweizer, der fik idéen og stiftede Swatch gruppen. Bilen skulle være en microbil, der kunne tages med på togrejser, og så skulle den være yderst økonomisk, helst med elektromotor.

Opel sagde nej, Volkswagen ville oprindelig være med, men trak sig - og i 1993 blev samarbejdet med Mercedes Benz påbegyndt.

Parterne grundlagde Micro Compact Car i Biel i Schweiz. Mange af Hayeks idéer blev ikke accepteret af Mercedes og i 1998, kort efter de første Smart var blevet leveret til kunderne, solgte han sin andel af firmaet til Mercedes.

Bilen blev første gang fremvist til publikum på bilmessen i Frankfurt i 1997, hvor den fik meget omtale. Ved salgsopstart var der lange køer, og fabrikken kunne slet ikke følge med. Med årene faldt interessen og i perioden efter 2003 var fabrikkens økonomiske tab i størrelsesorden 30 milliarder kroner.

Mercedes holdt mærket i live, med Roadster- og Forfour-modellen og lukkede Smart som selvstændig enhed i 2006. Siden da har Smart været en afdeling i Mercedes- koncernen. Det kan vække undren, at Mercedes ikke bare lukkede for et så tabsgivende mærke, men en del analytikere påpegede, at bilkoncerner mere og mere bliver mødt med statslige krav om brændstofsøkonomi og miljøhensyn. Typisk bliver en producent målt på gennemsnitsforbruget af hele flåden, alle biler, huset producerer. Det lyder som en fornuftig forklaring på, hvorfor Smart Car overlevede de økonomisk trængte tider.

Modelhistorie
Smart Citycoupé og Smart Fortwo – model 450, den klassiske Smart Car.

Fra slutningen af 1998 til starten af 2004 gav Smart sin Coupé-model med 2 siddepladser navnet City Coupé.

I 2004 blev navnet ændret til Fortwo, idet fabrikken i april bragte en firepersoners bil på markedet med modelbetegnelsen Forfour.

Karosseriet af Smart Fortwo, tidligere City Coupé, var frem til 2007 stort set uændret og havde den interne modelbetegnelse 450.

450-serien kunne fra midten af 2000 fås i en Cabrio-udgave, og er som diesel den dag i dag verdens mest økonomiske serieproducerede cabriolet.

Siden 1999 har Smart 450-serien kunne fås som Brabus-udgave med en stærkere motor og mere eksklusivt udstyr.

Crossblade-modellen er ligeledes baseret på 450-serien og er udviklet af firmaet Bertrand AG (største aktionær er Porsche) og kunne købes fra 2002.
I april 2007 kom den nye udgave med intern modelbetegnelse 451. Modellen bibeholdte navnet Fortwo, og kunne med det samme genkendes som en Smart. Alligevel er næsten alle dele nyudviklede, og kun få dele af den gamle indgår i den nye 451-model. Bl.a. kom en helt ny benzin-motor, baseret på en Mitsubishi-konstruktion. Dieseludgaven er den samme afprøvede blok på 799 cm², dog med mange ændringer.

Smart Fortwo blev på stedet en bragende succes, hvorfor der var op til et halvt års ventetid på bilen.

Samtidig lykkedes det at få godkendt bilen på det amerikanske marked. I Canada var modellen kendt i årevis, men USA's sikkerhedskrav havde lukket for 450 -modellen. Den nye Smart Car kunne dog klare alle de skrappe tests og blev hilst velkommen af over 30.000 forudbestillinger.

Den økonomiske verdenskrise i slutningen af 2008 medførte, at mange bilfabrikker måtte sende deres medarbejdere på "tvungen ferie", og samtidig sænke deres forventninger til omsætningen. Smart derimod har under hele krisen kørt over den normale kapacitetsgrænse for bare nogenlunde at kunne følge med ordreindgangen. Tiltrods for dette er leveringstiden i USA, på omkring et år, grundet den store efterspørgsel på den lille Smart Fortwo.

Smart Roadster
Roadsteren kom på markedet i 2003. Man kunne vælge mellem to udgaver, Roadster og Roadster Coupé. Sidstnævnte havde bag sikkerhedsbøjlen en glaskuppel, der forhøjede bagagerumsvolumen.

I november 2005 blev produktionen stoppet.

Smart Formore
Det var i en periode moderne med firehjulstrukne Off road-køretøjer, og Smart havde faktisk udviklet en model. Produktionen blev dog aldrig sat i gang.

Smart Forfour
Modellen blev i samarbejde med Mitsubishi produceret i Holland fra april 2004 til juli 2006. Modellen blev aldrig en succes. I dag er der igen planer om en ny firepersoners udgave.

Smart fabrikken
Smart Car bliver produceret i Frankrig i byen Smartville, Hambach nær den tyske grænse. Fabrikken er en af verdens mest moderne, opbygget som et kors, hvor næsten alle underleverandører har bygget deres produktionshaller i nærheden.
 
Antal:
0
Pris:
DKK 0,00
Søg bil
Mærke og model:

Årgang:
Max km:
Pris:
Brændstof:
Quick link
    
Eurobiler Aps | Marielundvej 26 (salg) og 14 (værksted) | DK 2730 Herlev | Telefon Salg: 4491 0999, Værksted: 4492 6999 |
Copyright © EuroBiler ApS - All Rights Reserved.

CMS - Content Management System by Media2.