VW Lupo 3L 1,2Tdi brændstoføkonomi

Fabrikken opgiver:
  • 1,2 Tdi udgaven til 33.3 km/l
Erfaringer fra praksis:
  • Mellem 18 og 40 km/l
Slidte biler bruger mere
Når din Lupo har rundet de 500.000 km, vil du mærke, at brændstofforbruget stiger en anelse. Meget erfarne køretøjer kan bruge op til en halv liter mere pr. 100 km end de biler, der er forholdsvis nye. Det kan skyldes mange forhold, men generelt set kan man regne med, at tolerancerne bliver lidt større, når alle komponenter har været i brug i lang tid.
I forhold til de fleste biler på markedet er selv en meget slidt gammel Lupo stadigvæk et mirakel i økonomi.

Hvad kan du selv gøre?
Du kan ikke forhindre slidtage, men du kan forsinke processen.
  • Regelmæssig service, så bilen kører med nogenlunde frisk olie.
  • Hvis enkelte komponenter begynder at svigte, f. eks. pumpedyserne, få dem skiftet i tide.
  • Kør på miljødiesel, det giver færre aflejringer.
  • Hvis du har eftermonteret partikelfilter, sørg for at det ikke er stoppet, det forhøjer forbruget.
  • Husk at få skiftet luftfilteret, et snavset luftfilter forhøjer brændstofforbruget og slidtagen mærkbart.
  • Undgå permanent kørsel med fuld gas eller deltagelse i motorsport, det forhøjer slidtagen.
Generelt
Om vinteren bruger bilerne mærkbart mere brændstof, idet lufttemperaturen er lavere. Ved meget bykørsel stiger forbruget ligeledes, lige som enhver koldstart koster penge. Indtil motoren er driftvarm er forbruget op til 70% højere end normalt. Kører man kun 5 km ad gangen er et forbrug på det dobbelte af fabrikkens tal ikke usandsynligt – dette gælder i øvrigt for alle bilmærker.

Vinterdæk forhøjer forbruget, tagbagagebærer har samme effekt, cykelholder forringer vindmodstandværdien, aktiveret klimaanlæg koster brændstof, al unødvendig vægt i bilen koster diesel og selv åbne vinduer giver mere vindmodstand og derfor et højere brændstofforbrug.


Sparetips:
  • Udgå at køre med tagbøjler eller cykelbærer, når du ikke har brug for det.
  • Accelerér målrettet op til den fart du vil køre med, dog uden at træde speederen helt i bund, og kør derefter med jævn fart. Meget langsomme accelerationer koster brændstof.
  • Kør i Eco modus, dette formindsker Lupoens brændstofforbrug og slidtage.
  • Montér dæk i original fabriksstørrelse. Unødvendigt brede dæk forhøjer rullemodstanden.
  • Brug fartpiloten, hvis din bil er udstyret med en.
  • Tilpas din kørestil - hvis du kan se rødt lys længere fremme, slip speederen og brug Lupoens Eco-funktion, idet den kobler ud, når der ikke gives gas. Det reducerer forbruget betydeligt.
  • Undgå kick down ved almindelige accelerationer.
  • Hvis din Lupo 3L har aircondition, tænd den kun, hvis der er brug for det.
  • Sæt dig ind i Lupoens betjening og funktion, så du lærer at anvende den optimalt.
 
Antal:
0
Pris:
DKK 0,00
Søg bil
Mærke og model:

Årgang:
Max km:
Pris:
Brændstof:
Quick link
    
Eurobiler Aps | Marielundvej 26 (salg) og 14 (værksted) | DK 2730 Herlev | Telefon Salg: 4491 0999, Værksted: 4492 6999 |
Copyright © EuroBiler ApS - All Rights Reserved.

CMS - Content Management System by Media2.