Ofte stillede spørgsmål (FAQ) Smart Fortwo - Smart Car




1 Er Smart Car forhjulstrukket?
Nej
2 Er Smart Fortwo udstyret med Xenonlys?
Nej
3 Min Smart Car går mindre på literen end Smartfabrikken opgiver, hvorfor?
Brændstofsforbruget afhænger af din kørsel - læs mere om brændstofsøkonomi
4 Min Smart Car er for nylig begyndt på vindstøj i forenden. Er det en garantisag?
Kig lige om forklappen flugter med skærmene, nogle gange sætter folk den ikke under den lille skinne i forskærmen, efter den har været åbnet. Forklappen er alligevel lukket, men ikke rigtigt. Afhjælpning: Åbn klappen igen, skub den under de små skinner ved forskærmene og luk igen.
Top
5 Hvilken olie skal min Smart Fortwo 0,8 Cdi bruge?
05/30 og husk, at der ikke må komme for meget olie på den!
6 Min Smart Car kan ikke starte – hvorfor?
Træd på bremsen og prøv igen.
7 Min Smart Car lyder som om der er en fugl i blæseren, hvad kan jeg gøre?
Det er en garantisag. De allerførste Smart af den nye model (451) kan have problemer med blæsermotoren, idet de støjer i trin 2. Problemet er afhjulpet fra fabrikkens side, men ikke alle har fået skiftet blæsermotoren endnu. Problemet er optrådt på biler med stelnummer, der er lavere end 1K013443, men kan ikke helt udelukkes på enkelte efter dette stelnummer.
8 Må jeg tune min Smart Car?
Ja… vi kan ikke forbyde dig at gøre med din bil, hvad du har lyst til. Husk dog at overholde gældende lovgivning og at fabrikken kan afvise garantisager, hvis de skyldes eventuel tuning.
Top
9 Må jeg have et barn i bagagerummet og kan der fås børnesæder til bagagerummet, så vi kan være 3 i bilen?
Nej
10 Kan jeg i min Smart Car slå højre airbag fra, så jeg kan tage et spædbarn med?
Ja, men operationen skal gennemføres med vores Smart-tester, og dermed er den permanent. En bedre løsning er at installere en airbaglås i kombination med isofix, så du med nøglen kan aktivere og deaktivere airbagen i passagersiden, samt at du kan sætte barnestolen fast med isofix. Udgiften er omkring 7.000 kr inkl. moms.
11 Kan I eftermontere et panoramatag i min pure-model?
Ja
12 Kan I eftermontere automatgear i min Smart Fortwo pure-model?
Ja
Top
13 Er det rigtigt, at min Smart Car koster mindre på broen til Jylland end en almindelig personbil?
Ja, din Smart Fortwo er under 3 meter, derfor koster den motorcykeltakst. Det gælder i øvrigt også på Molslinien.
14 Er Smart Car en plastikbil?
Ja og nej… de farvede bodypanels er af plastik, men hele sikkerhedscellen er af stål, plastikken (bodypanels) kan udskiftes. Det har ingen indflydelse på bilens kollisionssikkerhed.
15 Hvor er batteriet i min Smart Car?
Foran højre sæde i bunden. Løft måtten, løft skumplastpladen, og du ser batteriet.
16 Har min Smart Car en turbo?
Måske, alle diesel-udgaver og alle udgaver af modellen 450 i benzin samt alle 451- modeller over 71 hk har en turbolader.
Top
17 Hvor længe holder min Smart Fortwo?
AutoBild har testet en diesel-udgave på over en halv million km, se linket. Benzin-udgaverne af den gamle model er kendt for brændte ventiler allerede ved under 100.000 km. Dette gælder for 0,6 L-motorerne. 1,0 L-benzinudgaven af Mitsubishi har kun  været på markedet i et år, og der er indtil videre ikke kendte problemer, men dog adskillige biler med over 100.000 km, der har fungeret perfekt. Det ser ud som om, den nye benziner bliver en stor succes.
18 Hvor længe gælder fabriksgarantien for min Smart Fortwo?
2 år.
19 Må jeg køre min Smart Fortwo med fyringsolie?
Lovgivningen forbyder dette.
20 Min Smart Car gynger i stormvejr, er det en fejl?
Nej, bilen er forholdsvis høj og har en kort akselafstand, den er mere vindfølsom end f. eks en Porsche. Det er vigtigt, at du er opmærksom på dette. F. eks på broen mellem Sjælland og Fyn kan man opleve, at stormen kan trække voldsomt i den forholdsvis lette Smart Car.
Top
 
Antal:
0
Pris:
DKK 0,00
Søg bil
Mærke og model:

Årgang:
Max km:
Pris:
Brændstof:
Quick link
    
Eurobiler Aps | Marielundvej 26 (salg) og 14 (værksted) | DK 2730 Herlev | Telefon Salg: 4491 0999, Værksted: 4492 6999 |
Copyright © EuroBiler ApS - All Rights Reserved.

CMS - Content Management System by Media2.