|
Fabrikken opgiver:
-
Dieseludgaven til henholdsvis 29,4 og 30,3 km/l
-
Benzinerne (ej Brabus) til 21,3 km/l
-
MHD benziner til 23,3 km/l
Erfaringer i praksis:
Nye biler bruger mere
Når din bil lige er kommet fra samlebåndet, bruger den en del mere brændstof end efter de første 10 000 km. Forklaringen er ikke kun, at den skal tilkøres. I gamle dage, inden bilteknikken var blevet elektronisk, skulle alle dele i en motor tilslides, således at de gik optimalt i deres daglige samspil. Dette er stadigvæk relevant i dag, men langt fra ligeså afgørende.
Smartens styreboks husker og indstiller bilen på din kørestil. Kører du den ofte højt op i gearene, kører du kun korte strækninger, kører du altid med jævn fart? Alle disse informationer gemmes i bilens styreenheder og hen ad vejen tilpasses brændstofmængden efter din brug af bilen.
Dieseludgaven
Vi har samlet en del erfaring med dieseludgavens brændstoføkonomi. En del kunder har oplevet at brændstoføkonomien hen ad vejen blev værre. Vi kontaktede så Smart og kunne ikke finde en forklaring, idet fænomenet f. eks ikke var kendt i Tyskland. Det viste sig, at mange danskere opfører sig meget pænere end tyskerne i trafikken, og aldrig presser deres Smart til det yderste. Resultatet er, at partikelfilteret hen ad vejen tilstopper og medfører, at AGR-ventilen delvist bliver sat ud af funktion, hvorfor forbruget stiger.
Problemet kan afhjælpes ved at køre bilen helt varm, således at instrumentet viser varmestregerne for det normale niveau. Derefter sætter man den i tredje gear og bliver ved med at køre med de højst mulige omdrejninger, lige før den skifter til 4 gear. Kørsel i ca. 10 km på denne måde renser partikelfilteret, og forbruget falder derefter mærkbart igen. |
Generelt
Om vinteren bruger bilerne mærkbart mere brændstof, idet lufttemperaturen er lavere, Ved meget bykørsel stiger forbruget ligeledes, lige som enhver koldstart koster penge. Indtil motoren er driftvarm er forbruget op til 70% højere end normalt. Kører man kun 5 km ad gangen er et forbrug på det dobbelte af fabrikkens tal ikke usandsynligt – dette gælder i øvrigt for alle bilmærker.
Vinterdæk forhøjer forbruget, tagbagagebærere har samme effekt, cykelholder forringer vindmodstandværdien, aktiveret klimaanlæg koster brændstof, trailerdrift forhøjer forbruget og selv åbne vinduer giver mere vindmodstand og derfor et højere brændstofforbrug.
Sparetips:
-
Undgå at køre med trailer eller cykelbærer, når du ikke har brug for det.
-
Accelerér målrettet op til den fart, du vil køre med, dog uden at træde speederen helt i bund og kør derefter med jævn fart. Meget langsomme accelerationer koster brændstof.
-
Automatgearudgaven: Når bilen er kold, kør de første 5 km med tiptronic, hvor du skifter gearene i overensstemmelse med indikationen i instrumentet (pil op eller ned), idet vi har iagttaget, at automatikken i varmløbsfasen har en tendens til at bringe motoren op i høje omdrejninger.
-
Montér dæk i original fabriksstørrelse. Unødvendigt brede dæk forhøjer rullemodstanden.
-
Sørg for at der ikke er for meget olie på motoren. For meget olie kan ødelægge AGR-ventilen, og dette forhøjer forbruget markant.
Smart ForTwo med aircondition
-
Sluk for knappen, når du ikke har bruger AC.
-
Hvis drejeknappen til ventilationen står helt i top til affugtning af forruden, kører AC kompressoren med, selvom knappen ikke er tændt. Stil drejeknappen mindst fem grader under stillingen i toppen (forrudeaffugtning), så kompressoren ikke aktiveres.
|