Danmark forhindrer import af miljøbiler

Utrolig, men sandt…

En ny Smart pure Diesel koster minimum 16.300,- kr. i afgift. Er samme bil brugt, koster den betydelig mere, er den f. eks et år gammel, kommer prisen op i omkring 23.000,- kr, velbemærket med præcis samme udstyr.

Det er endnu mere grelt, hvis bilen er f.eks 8 år gammel, så koster den over 25.000,- kr. (Dog, aldersbetinget, er der udstyrsforskelle).

Den procentvise andel af registreringsafgiften i bilens salgspris stiger markant.

Landet, der skal være vært for klimakonferencen, straffer miljøbiler ved brugt import

En miljøvenlig bil er siden den 25-04-2007 fra ny af faldet i pris, idet der gives fradrag for brændstoføkonomi. En ny Smart Diesel får kr. 49.200 i rabat i registreringsafgiften fordi den går 30,3 km/l.

Er samme bil brugt, går man ud fra hvor meget bilen har kostet fra ny af og hvor meget markedsværdien er i dag.
Har en bil fra ny af kostet kr. 100.000 og er brugtprisen kr. 60.000, så er registreringsafgiften for den brugte 60% af hvad den var fra ny af.

Princippet er fair og korrekt og svarer til Danmark internationale forpligtelser.

Det går galt i praksis.hvis bilen er 1. gang registreret før den 25-04-2007, den dag hvor afgiften for nye miljørigtige biler faldt.
Det skyldes at f. eks en ny Smart den 23-04-2007 har kostet kr. 160.000 inkl. afgift, mens prisen så den 26-04-2007 var kr. 100.000,-

Afgiftsindholdet på den 3 dage ældre bil var dermed 50%, den der er 3 dage yngre, har kun kostet 20% i afgift.

Fastsætter Skat så afgiften, bruger man samme nypris som på registreringsdagen og ikke prisen før afgift. Er bilen brugt, beregner man hvor høj procentsatsen af afgift der ville være indeholdt i nyprisen, og tager samme procentsats af den brugte miljøbil.

Derfor ender det med at en Smart fra 23-4-2007 koster næsten det dobbelte at få i landet end samme bil, 3 dage yngre, mens der næppe er forskel i brugtbilsprisen.
Dette forkerte princip straffer alle miljøvenlige biler, der er ældre end denne dato.

Med disse alt for høje afgifter forhindrer det i praksis private og de fleste bilforhandlere i at importere disse biler
"– det er en meget bedre forretning at importere en gammel benzinsluger – her gør effekten sig ikke gældende."

Eurobiler fortsætter pt. med at importere brugte miljøbiler og arbejder med hjælp af en advokat på at få pengene tilbage fra Skat.

De for højt opkrævede afgifter kan jo ikke væltes over på købere, og da kassekreditten ikke er ubegrænset, er spørgsmålet, hvor længe det er muligt at fortsætte med denne import.
 
Antal:
0
Pris:
DKK 0,00
Søg bil
Mærke og model:

Årgang:
Max km:
Pris:
Brændstof:
Quick link
    
Eurobiler Aps | Marielundvej 26 (salg) og 14 (værksted) | DK 2730 Herlev | Telefon Salg: 4491 0999, Værksted: 4492 6999 |
Copyright © EuroBiler ApS - All Rights Reserved.

CMS - Content Management System by Media2.